Lidt omkring haletudser...

Haletudse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Haletudser er overgangsformen mellem æg og voksen padde. Ordet bruges oftest hos frøer og tudser.

Haletudser lever i vand og ånder ved gæller. De spiser mikroskopiske alger.

Haletudser starter med at have en hale der er længere end kroppen og ligne en fisk. Efterhånden vokser først bagbenene og siden forbenene ud og halen skrumper ind og forsvinder.

Biotopbesøg 19. maj

Idag har jeg besøgt min biotop. Jeg ville foretage en vandundersøgelse og startede med vandets udseende og lugt: Vandet er klart, der er en hård sandbund, lidt sten og lidt bundfald fra planterne / træerne rundt omkring. Der kom ingen bobler fra søens bund, vandet lugter neutralt.
Søens ph-værdi ligger mellem 5 og 6, vandtemperaturen er på 15,5°. Næste gang vil jeg måle vandets iltindhold, strømningshastigheden, lysets gennemtrængelighed og makroindeks (skal lige finde ud af, hvordan man anvender Xplorer GLX Pasco´en).



Planter og dyr: Jeg har langt mærke til følgende planter: Valmue, Vild Kørvel, Fjeld-Astragel, Mælkebøtter, Lanset Vejbred, Heksehaler m.m. Der var masser af haletudser, skøjteløbere og (land-)småkravl som myrer, edderkopper, biller og en vandnymfe, ænder, svaner m.m. Jeg har valgt at koncentrere mig om haletudserne, da der jo nok snart sker en metomorfose. Jeg har taget en håndfuld haletudser med hjem, så jeg har mulighed for at observere dem hver dag. Lige nu står de i en hvid bakke på altanen, men senere i dag vil jeg skaffe noget større med mulighed for "landgang".


Her er nogle billeder af plantefundene:








Her er nogle billeder af dyrefundene:






Vores hund Tim er altid med...

Forsøg

Imorgen vil jeg tage ud til min biotop og lave nogle forsøg. De fleste forsøg er taget fra bogen: "De ferske vande", af Ivar Cornelius Petersen. Jeg har i de sidste mange dage været ude og skaffe materiale til forsøgene. Her følger en oversigt:

- vandhenter
- sigteskive
- termometer
- iltmåler
- plankton-net
- filtertragt
- hvid bakke
- ketsjer
- bestemmelsesdue
- sigtekasse
- bundhenter
- hygrometer (alm. og elektronisk)
- lysmåler.




Der er en række forsøg gennemgået i den fornævnte bog, som jeg vil afprøve. Resultaterne kommer så forhåbentligt i løbet af weekenden...

...flere billeder...

Ny biotop

Hej. Her kommer den - min nye biotop! Den er lidt større end min sidste, og chancen for, at den bliver nedlagt de næste 2-3 måneder er vel rimelig lav ;-)
Jeg lægger lige nogle billeder, tager derud igen imorgen og skriver så mere. Kedeligt at jeg ikke har valgt dette område med det samme...

Vh Seb.

Rødekro

Her er nogle billeder taget en tidlig morgen i Rødekro.

R.I.P. biotop

Uden varsel er mit biotop blevet nedlagt i går :-(! Jeg må vist ud og finde mig et nyt...

På billederne kan ses et ældre samt et aktuelt billede...

Fritterne...

PH-værdi

Jeg har målt PH-værdien, som er på 5. PH begrebet blev indført i 1909 af professor Søren Peter Laurits Sørensen. PH = Minus logaritmen til hydrogenionkoncentrationen eller sagt på en anden og mere forståelig måde et mål for vandets surhedsgrad eller indhold af syre. PH skalaen går fra 0 til 14. I midten ved 7 regnes PH værdien for at være neutral. Alt under PH 7 er i princippet surt og alt over PH 7 er i princippet basisk. PH skalaen er sådan indrettet, at hver gang PH'en ændrer sig 1 på skalaen ændres koncentrationen med en faktor 10, det betyder at PH 6 er 10 gange så sur som PH 7.

Encellet liv på Mars

Så fandt jeg LIV i min biotop! Sneglen på billedet kunne godt ligne en almindelig lungesnegl - jeg forsømte at tage den ud for nærmere undersøgelse, det vil jeg gøre på et senere tidspunkt. Men jeg fandt også andre dyr. Desværre kunne de ikke fotograferes, men ifølge udseende kunne de godt ligne vandtæger.






Fra "Små dyr i sø og å": Vandtæger stikkende eller sugende munddele, der danner en snabel. Dækvingerne er læderagtige fortil og hindeagtige bagtil. De ligger krydset over hinanden i hvile og danner en X-formet tegning på bagkroppen...

Mod forår

Efter lang tid kommer her nu nye billeder af min biotop. Jeg synes det ligner lidt mere forår nu; dog er jeg lidt bekymret for, hvor godt mit biotop har det - det ser tilgroet ud og der er gået forrådnelse i nogle planter (især den ene åkande ser lidt færdig ud...).
Se selv.

Billeder fra Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg

Hej alle,

jeg fik taget nogle billeder i Esbjerg, som i kan se her.

Her var vi i gang med at klippe i sild og ulk. I ulkens mavesæk fandt vi to hele krabber...




Lidt om sild: Der findes sild ved alle danske kyster. Silden er mørk på oversiden og lys på undersiden. Hvis man ser den nedefra, er den lys som lyset, der kommer ned igennem vandet, men hvis man ser den oppefra, er den mørk som bunden på havet. På den måde gemmer silden sig for fjenderne. Sildens fjender er laks, hajer, marsvin og mennesker. Sildene æder små vandlopper, krebsdyrlarver, copepoder og krill. De æder også en del fiskeæg og små fiskeunger. De fleste af disse smådyr lever af mikroskopiske planter. Der er derfor særligt mange sild i de områder, hvor der er mange af disse planter. I Vadehavet er der mange af de smådyr, som silden lever af.
(wikipedia.org)

Lidt om ulke: Ulk (Myoxocephalus quadricornis) er en fisk, der er almindelig ved Vesterhavet. Ulken kan blive op til 40 centimeter lang, i arktiske egne endda 60 centimeter. Den findes langs kysterne fra Svalbard, Island og Grønland til Vestfrankrig og over Østersøen. Hos os er den meget almindelig i alle farvande. Om sommeren lever den på ganske lavt vand, særlig i ålegræsområdet. Om vinteren noget dybere. Den parrer sig om vinteren og lægger sine rødgule æg i klumper mellem planterne. I parringstiden udskiller hannens gællelågspigge en gift, der kan give en alvorlig og langvarig forgiftning, hvis man stikker sig på dem. De små unger lever pelagisk (oppe i vandet), indtil de er 1,5 centimeter lange, resten af tiden lever ulken ved bunden. Den er en meget forslugen og altædende bundfisk, som kan sluge små krabber og bider villigt på kroge, både med og uden madding. Denne næsten altædende fisk gør en del skade ved at fortære megen værdifuld fiskeyngel.

Kødet er velsmagende, men den anvendes ikke som spisefisk her til lands. Fiskerne kalder den også "Københavneren" fordi den har en stor mund. Dens fjender er 8-armede blæksprutter og 10-armede blæksprutter.

(wikipedia.org)

Video fra Fiskeri- og søfatsmuseet i Esbjerg

Her spiser strandkrabben af en musling...

Spor!

Som der kan ses på billederne, har jeg fundet spor i nærheden af min lille sø. Der er tale om muldvarpeskud og hare-lort (vil jeg tro)...

Muldvarpe kan ses på de utallige Muldvarpeskud på græsplænen. Muldvarpe er mest aktive i efterårsperioden, da Muldvarper bygger rede til vinteren. Disse Muldvarpe skud ligger snart som perler på en snor. Muldvarpe kommer normalt kun op om natten gennem et muldvarpe skud, som Muldvarpe lukker efter sig, når Muldvarpe går ned igen. Da Muldvarpe er insektspisere, er det sjældent, at der er gnavet i planterne. (fra http://www.bayer.dk/)

Haren er et af de mest almindelige pattedyr i Danmark. Den findes faktisk i de fleste naturområder, men vi ser den ikke særlig tit. Det er fordi haren er et skumrings- og et natdyr. Om dagen gemmer den sig og hviler. Om aftenen kommer den frem og spiser. Haren er grå-brun på ryggen og på siderne. Maven (bugen) er næsten hvid. Harepelsens farve gør at haren let kan gemme sig når den ligger helt stille og trykker sig ned mod jorden. Den er godt camoufleret. En voksen hare er 60 - 70 centimeter lang fra snude til hale. Den vejer cirka 4 kilo. Hanner og hunner ligner hinanden.
I Danmark har vi kun en art af haren. Det er den europæiske hare (Lepus europaeus på latin). Den europæiske hare findes også i en stor del af Europa og langt ind i Centralasien. I hele verden findes der 20 forskellige harearter. Haren findes over hele vores land. Men der bliver færre af dem. (taget fra: www.skoveniskolen.dk/Default.asp?m=10&a=124#fakta)

Dyrehold

Hermed billeder fra vores dyr. De to fritter hedder Louis (gråvid) og Nikita (hvid).

Planter II