19 maj 2007

Lidt omkring haletudser...

Haletudse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Haletudser er overgangsformen mellem æg og voksen padde. Ordet bruges oftest hos frøer og tudser.

Haletudser lever i vand og ånder ved gæller. De spiser mikroskopiske alger.

Haletudser starter med at have en hale der er længere end kroppen og ligne en fisk. Efterhånden vokser først bagbenene og siden forbenene ud og halen skrumper ind og forsvinder.

Biotopbesøg 19. maj




Idag har jeg besøgt min biotop. Jeg ville foretage en vandundersøgelse og startede med vandets udseende og lugt: Vandet er klart, der er en hård sandbund, lidt sten og lidt bundfald fra planterne / træerne rundt omkring. Der kom ingen bobler fra søens bund, vandet lugter neutralt.
Søens ph-værdi ligger mellem 5 og 6, vandtemperaturen er på 15,5°. Næste gang vil jeg måle vandets iltindhold, strømningshastigheden, lysets gennemtrængelighed og makroindeks (skal lige finde ud af, hvordan man anvender Xplorer GLX Pasco´en).



Planter og dyr: Jeg har langt mærke til følgende planter: Valmue, Vild Kørvel, Fjeld-Astragel, Mælkebøtter, Lanset Vejbred, Heksehaler m.m. Der var masser af haletudser, skøjteløbere og (land-)småkravl som myrer, edderkopper, biller og en vandnymfe, ænder, svaner m.m. Jeg har valgt at koncentrere mig om haletudserne, da der jo nok snart sker en metomorfose. Jeg har taget en håndfuld haletudser med hjem, så jeg har mulighed for at observere dem hver dag. Lige nu står de i en hvid bakke på altanen, men senere i dag vil jeg skaffe noget større med mulighed for "landgang".


Her er nogle billeder af plantefundene:








Her er nogle billeder af dyrefundene:






Vores hund Tim er altid med...

18 maj 2007

Forsøg

Imorgen vil jeg tage ud til min biotop og lave nogle forsøg. De fleste forsøg er taget fra bogen: "De ferske vande", af Ivar Cornelius Petersen. Jeg har i de sidste mange dage været ude og skaffe materiale til forsøgene. Her følger en oversigt:

- vandhenter
- sigteskive
- termometer
- iltmåler
- plankton-net
- filtertragt
- hvid bakke
- ketsjer
- bestemmelsesdue
- sigtekasse
- bundhenter
- hygrometer (alm. og elektronisk)
- lysmåler.




Der er en række forsøg gennemgået i den fornævnte bog, som jeg vil afprøve. Resultaterne kommer så forhåbentligt i løbet af weekenden...

02 maj 2007

...flere billeder...




Ny biotop

Hej. Her kommer den - min nye biotop! Den er lidt større end min sidste, og chancen for, at den bliver nedlagt de næste 2-3 måneder er vel rimelig lav ;-)
Jeg lægger lige nogle billeder, tager derud igen imorgen og skriver så mere. Kedeligt at jeg ikke har valgt dette område med det samme...

Vh Seb.





05 april 2007

Rødekro





Her er nogle billeder taget en tidlig morgen i Rødekro.

R.I.P. biotop

Uden varsel er mit biotop blevet nedlagt i går :-(! Jeg må vist ud og finde mig et nyt...

På billederne kan ses et ældre samt et aktuelt billede...